mandag den 24. januar 2011

Guld, der glimrer - og tuk-tuk'er

Turen synger på sidste vers. (Mel.: Du bist mein ganzes Herz, Das Land des Lächlens af Franz Lehàr). Jo, vi kan godt skrive under på, at det er Smilets Land. Vi har mødt mange meget venlige og hjælpsomme mennesker - den eneste undtagelse er en episode i går, hvor vi ikke kunne blive enige med vore tuk-tuk chauffører om, hvor vi skulle hen.
Det er åbenbart et udbredt system, at en del af økonomien for taxa og tuk-tuk chauffører m.fl. kommer fra de steder, de afleverer kunder til. Da deres og vore planer ikke passede sammen, måtte vi afbryde samarbejdet, men nåede dog frem til Grand Palace, som var eet af målene. Men uden frokost. Den ville de bestemme, og den gik vi ikke med på!
Flink professor ... Forinden havde vi dog inde på universitetsområdet mødt en universitetslærer eller professor, som var meget hjælpsom og kunne give løsninger på alle de spørgsmål, vi gik med. Han gav sig tid til at vejlede os om, hvad der var værd at se i området - ja, han var så hjælpsom, at nogle af os havde ham mistænkt for lige som tuk-tukkerne at have en skjult dagsorden. Men det tror jeg nu ikke. Jeg har fornemmelsen af, at det er deres natur her på stedet - vi havde jo mødt det før.
Omtalte Grand Palace er ikke et egentligt palads, men et kæmpe, kæmpe tempel for Buddha. Forgyldt og udsmykket i de mindste detaljer. Fuldstændig overvældende.
Transporten dertil foregik også med tog og flodfærge. Deres "undergrundsbane" er en højbane, som snor sig ind imellem skyskraberne i ca. 10 meters højde. Men ellers fungerer den akkurat lige så godt som Underground i London - eller Metroen.
I går besøgte vi også statens handicraft center - med tilhørende juvellerværksted og -forretning. Det blev et dyrt besøg!
Dagen sluttede med en middag - for tredie gang på samme restaurant. Vi blev rigtig gode "venner" med servitricen, som var fra Nepal - men utrolig smilende og humørfyldt.
Hotellet vi bor på, er et lille ydmygt sted imellem skyskraberne - med tagterrasse, men ellers kun ca. 12 værelser. Værtsparret er der hele tiden, og alt fungerer godt, og alt er rent og pænt. Ca. 1750 baht pr. nat (ca. 320 kr.). Hotellet hedder det samme so hovedgaden: Baan Sukhumvit.
Resten af dagen i dag bliver på slap line. Vi har fået vore skræddersyede rober og har pakket. Kl. er knap 11, og der er 12 timer til afgang mod Paris - København - Frederikshavn.
Fantastisk oplevelsesrig ferie!
Kærlig hilsen Anna Grete, Gregers, Bente Ivan, Karen og Carsten.







Kopi af Ankor Wat templet i Cambodia.

Utroligt at kan se noget med al den tingeltangel i vinduet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar