mandag den 24. januar 2011

Guld, der glimrer - og tuk-tuk'er

Turen synger på sidste vers. (Mel.: Du bist mein ganzes Herz, Das Land des Lächlens af Franz Lehàr). Jo, vi kan godt skrive under på, at det er Smilets Land. Vi har mødt mange meget venlige og hjælpsomme mennesker - den eneste undtagelse er en episode i går, hvor vi ikke kunne blive enige med vore tuk-tuk chauffører om, hvor vi skulle hen.
Det er åbenbart et udbredt system, at en del af økonomien for taxa og tuk-tuk chauffører m.fl. kommer fra de steder, de afleverer kunder til. Da deres og vore planer ikke passede sammen, måtte vi afbryde samarbejdet, men nåede dog frem til Grand Palace, som var eet af målene. Men uden frokost. Den ville de bestemme, og den gik vi ikke med på!
Flink professor ... Forinden havde vi dog inde på universitetsområdet mødt en universitetslærer eller professor, som var meget hjælpsom og kunne give løsninger på alle de spørgsmål, vi gik med. Han gav sig tid til at vejlede os om, hvad der var værd at se i området - ja, han var så hjælpsom, at nogle af os havde ham mistænkt for lige som tuk-tukkerne at have en skjult dagsorden. Men det tror jeg nu ikke. Jeg har fornemmelsen af, at det er deres natur her på stedet - vi havde jo mødt det før.
Omtalte Grand Palace er ikke et egentligt palads, men et kæmpe, kæmpe tempel for Buddha. Forgyldt og udsmykket i de mindste detaljer. Fuldstændig overvældende.
Transporten dertil foregik også med tog og flodfærge. Deres "undergrundsbane" er en højbane, som snor sig ind imellem skyskraberne i ca. 10 meters højde. Men ellers fungerer den akkurat lige så godt som Underground i London - eller Metroen.
I går besøgte vi også statens handicraft center - med tilhørende juvellerværksted og -forretning. Det blev et dyrt besøg!
Dagen sluttede med en middag - for tredie gang på samme restaurant. Vi blev rigtig gode "venner" med servitricen, som var fra Nepal - men utrolig smilende og humørfyldt.
Hotellet vi bor på, er et lille ydmygt sted imellem skyskraberne - med tagterrasse, men ellers kun ca. 12 værelser. Værtsparret er der hele tiden, og alt fungerer godt, og alt er rent og pænt. Ca. 1750 baht pr. nat (ca. 320 kr.). Hotellet hedder det samme so hovedgaden: Baan Sukhumvit.
Resten af dagen i dag bliver på slap line. Vi har fået vore skræddersyede rober og har pakket. Kl. er knap 11, og der er 12 timer til afgang mod Paris - København - Frederikshavn.
Fantastisk oplevelsesrig ferie!
Kærlig hilsen Anna Grete, Gregers, Bente Ivan, Karen og Carsten.







Kopi af Ankor Wat templet i Cambodia.

Utroligt at kan se noget med al den tingeltangel i vinduet!

søndag den 23. januar 2011

Markedsdag i Bangkok - weekendmarked og flydende marked

I dag har været store-handels-og-markedsdag!
Det begyndte i aftes, da vi gik fra en dejlig middag i en dejlig have. Vi havde løse planer for i dag, men skulle lige hjem og diskutere dem.
Jeg rendte ind i en meget venlig og snakkesalig taxachauffør - troede jeg. Han kunne sikkert se, at jeg søgte oplysninger om ture, som var opslået med priser tæt ved.
Hvad vi havde planer om, og hvordan de kunne løses, fandt han lynhurtigt ud af. Men i mine øjne virkede han troværdig - og som en god sælger. Vi kunne leje ham og en bil til seks personer og med rundvisning en hel dag for 3.000 baht - 600 kr.
Det ville vi lige tænke over, og straks faldt prisen til det halve, hvis han kunne bestille bilen nu.
Vi stak hovederne sammen - og blev enige om, at den chance var værd at tage.
Kl. 9 blev aftalt. Der var bare lige det, at han skulle bruge 200 baht for at kunne bestille bilen. Jeg kunne se på de andre, at så var det uden interesse. Bare sådan lige 200 op af lommen til en ukendt - det var ikke Ivans eller Gregers' stil! Men jeg havde fattet tillid til ham - jeg havde jo snakket med ham lidt længere, så jeg sagde: Den ta'r jeg.
Jeg blev jo drillet lidt - især af lillesøster - "Nå, nu går han nok ud og hygger sig med vennerne..!" - etc.
Jeg sov forholdsvis roligt, men listede op til vejen lidt tidligere end de andre.
"Hvis han kommer, kommer han nok i en gammel skrammelkasse eller med et par tuk-tuk'er, for til den pris kan han ikke komme i andet," tænkte jeg.
Klokken blev 9. Der skete intet.
Men kl. 9.05 kom den nydeligste Toyota - magen til den vi havde kørt i tidligere. Hvilken lettelse!


Skrædderbesøg udartede sig
Cheapy Charlie, som vi døbte ham, havde entreret med sin "onkel" og sammen havde de to lagt planer for dagen. Dem lavede vi nu lidt om på, hvilket han tog pænt - som en rigtig sælger. Det viste sig, at han faktisk levede op til hvert fald mine forventninger om troværdighed. Han lagde hurtigt kortene på bordet og fortalte, at grunden til, at han kunne køre så billigt, var, at hvis vi besøgte den skrædder, han foreslog, så fik han kuponer til dieselolie af ham - og hvis vi købte noget, så fik han flere kuponer!
"Good for me and good for you!"
Det kunne vi sådan set godt se fornuften i, og da nogle af os i forvejen havde ymtet noget om skrædderbesøg, gik vi med.
Så det blev til lidt af en forestilling! Damerne købte lette jakker i thaisilke og undertegnede ekviperede sig fra top til tå - med habit, skjorter og overtøj.
Vi har været til prøvepasning i aften og får dem i morgen!
Men apropos - mentaliteten i Thailand: Vi oplever faktisk, at det er et meget venligt folkefærd, som sætter en ære i at overholde aftaler og være imødekommende og venlige - somme tider er det næsten for meget! Vi er endnu ikke blevet skuffede.

Weekendmarked uden grænser!
Cheapy Charlie havde flere planer (som måske fyldte i olietanken), men vi fik ham overtalt til at føre os til "Weekendmarked" hvilket er noget stort i Bangkok. Det var enormt, og det var ikke muligt at konstatere, hvor det begyndte, og hvor det sluttede. Men det var fantastisk - og indeholdt alt fra det mindste til det største. Mad, tøj, møbler nips, ure osv.

Flydende marked
Bangkok har også et andet berømt marked, som man ikke må snyde sig for. Det er det flydende marked. Det når man frem til ved at hyre en "long-tail-boat" og så suse hen over bølgerne med et piskeris i halen. Trukket af en gammel lastbilmotor (tilsyneladende). Det gik stærkt - og det sprøjtede lidt, når vi passerede en anden - de er ikke bange for toget!
Det blev en fantastisk sejltur på et par timer - hvor vi lagde til ved det flydende marked, som vist har været meget større engang. Her kunne man også købe alting for ingenting - dog mest fødevarer.Undervejs passerede vi mange særegne bygninger - og ligesom andre steder i Bangkok og hvor vi ellers har været, er kontrasterne hjerteskærende - de usleste rønner tæt op ad de guldbelagte templer eller pragtvillaer.

En eller anden skør bygmester har fået den idé - såvidt vi kunne se - at bygge en kopi af Peterskirken på toppen af en skyskraber!


Bangkok - en hed affære

Der er vanvittig mange taxier i Bangkok. Alle røde, gule, cyklame og blå biler på dette billede er taxies.


Turen til Bangkok lørdag
var en hed affære. Vi havde en bangkoktaxa med en chauffør, som ikke kunne meget engelsk og var svær at forstå. Alligevel snakkede han velfornøjet hele turen. Der var læs på. Bilen var en ret ny Toyota - større end en Hiace - og heldigvis med aircondition. Men bagagen incl. golfbags fyldte meget.
Når man kører sådan en lang tur lægger man uvilkårligt mærke til, at der kører fantastisk mange afarter af Toyota og Honda, som vi aldrig ser derhjemme. Thaierne kører mest i nyere og nye biler. Ind imellem kommer der så nogle skramlekasser (næsten som derhjemme!)
De har en fin færdselskultur men en rigtig dårlig trafikregulering i Bangkok. Vi kørte i tæt og langsom kø den sidste time til hotellet.
Vi har ikke set en eneste ulykke på hele turen - og dårligt nok set eller hørt et udrykningskøretøj.
Der var 185 km - og 3,5 timer - det kostede 900 kr. i taxapenge!

fredag den 21. januar 2011

Sidste aften i Khao Yai Valley Lodge



Så har der været afskedsparty for os på Lodgen.
Det var med meget lækker thaimad, som vi selv tilberedte på nogle fikse små grill'er, der stod på bordet. Glødende trækul sørgede for varmen - uden irriterende røg eller os.
Vi har fået en virkelig fin behandling på lodgen, så vi kan varmt anbefale den, hvis man er kommet for at spille golf eller har andre sysler planlagt. Der er ikke så meget at se på lige omkring - men det er nok det virkelige Thailand, man oplever her - og ikke det kendte "turistede paradis". Der er meget få turister - men mange lokale.
Og så er der kontraster, så det forslår! De flotteste paladser - klods op ad de usleste hytter. Men sådan ser det ud til at være overalt her.
Om en times tid kører vi til Bangkok, hvor vi skal være tre dage. Vi er hjemme igen i løbet af onsdag.
Måske lykkes at komme på bloggen i Bangkok også..?
Kærlig hilsen fra os alle
Carsten

Den hvide Buddha - 1250 trin op og ned!




PB Valley Khao Yai Winery - bedste kvalitet kostede 1250 baht - ca. 250 kr.

Fredag var golffri - udflugtsdag!Vi havde aftalt med Morten, som ejer stedet her, at vi fik chauffør og bil til rådighed for at besøge den hvide Buddha, en vingård og et lille stykke Italien ved nationalparken.
Den hvide Buddha er en kæmpemæssig figur placeret langt oppe på en bjergside. 625 trin op - og lige så mange ned! Pyha! Det var et varmt bekendtskab med Østens mystik.
Så var det mere bekvemt at blive kørt rundt i traktoranhænger på en kæmpemæssig vingård.
De kan faktisk lave rigtig god vin her - men priserne er ca. dobbelt så høje som i DK.
Vi spiste frokost på vingårdens restaurant - spændende thaimad!
Det italienske turissted var ikke noget at skrive hjem om - men der var gode muligheder for at spise europæisk, hvis det var det, man savnede.

Sidste golfdag - Bonanza. Nedtur!

I går havde vi den sidste golfrunde ud af otte. Bonanza er en rigtig dejlig bane, her har vi lov til at gå banen rundt, uden golfcarts eller andet. Det synes vi danskere er bedst. Så oplever vi banen.
Men ak og vé. For mit vedkommende kunne jeg intet. Men Ivan og Gregers kunne. Og pigerne med. Jeg var helt ude i hampen. Det er altså et mysterium. For to dage siden lykkedes alle slag - denne dag næsten intet?
Men ellers var dagen ikke afsat til andet - end lidt ved poolen, lidt på langs og lidt med den gode roman.
Stedet her kan anbefales, hvis man er golfer - eller backpacker. Det er faktisk en lille oase midt i et område, som kan synes fattigt og nok også er det, men som nok er det virkelige Thailand. Der er dejlige golfbaner i området - men de ligger "in the middle of nowhere" og i et værre rod. Alligevel et rigtigt dejligt område, som ikke er overstrømmet af turister. Her er markedsføringen rettet mod de lokale. Så vidt vi kunne se, for vi forstår selvfølgelig ikke en skid af skiltene - som optræder i tusindvis.

onsdag den 19. januar 2011

En aften med thaimad

Kirimaya Golf Course var som i sidste uge en værre boldsluger. Det skulle være en af de mest fornemme baner, og der var da heller ikke noget at udsætte på selve banen eller dens layout - bortset fra, at det var umuligt at finde en bold i roughen. Gregers var dagens vinder.
Vi havde lavet en fræk aftale med det tysk-thaiske restauratørpar, som vi besøgte i sidste uge. Vi skulle have en rigtig thaiaften med god thaimad - uden al for megen chili.
Det blev en super oplevelse. Jeg har ikke tal på antallet af retter, men de var meget lækre allesammen, og vi fik en masse snak med både Bernt og hans søde thaikone. Hun var helt fantastisk - både som værtinde, servitrice og kok!
Da regningen kom, lød den på 3600 bath - ca. 700 kr.Det var for de mange retter mad og ca. 4 glas vin plus vand og dessert med kaffe - TIL SEKS PERSONER!


Sundowner ved søbredden. Man kunne selv fiske sine fisk og få dem tilberedt på restauranten!

Husets vagthund, som vi straks døbte Magnus, fik det lidt for varmt, men havde en løsning på problemet.


tirsdag den 18. januar 2011

Pigerne slog os i dag!

I dag var det Khao Yai - bjergbanen - der var på programmet. Mænnerne havde sat en omgang øl på højkant over for pigerne - selvfølgelig fordi vi var sikre på at vinde.
Det var vi også efter hul 18. Gregers havde en god dag, og Ivan kom ind i tre over par - og jeg i al beskedenhed en under.
Men god morgen! Pigerne var endnu bedre. Bente gik ovenikøbet i tre under banens par!
Resten af dagen har vi slappet af i den dejlige have og omkring poolen.


Sådan en modtagelse får vi hver morgen - dog kun pigerne. Det er Em fra restauranten her - hun er en kvik lille servitrice med et dejligt humør.

Et par tre hul fra dagens runde

Her kan de godt finde på at gå op til seks i een bold!

Indkøb på vejen hjem - det er ikke til at se, hvad det er - men det smager godt.

mandag den 17. januar 2011

Golf - og en cykeltur i omegnen

Gregers har åbnet en lille bod i nabolaget ...
Helstegt pattegris i vejkanten. De så lækre ud.
Færdselssikkerhed er en by i Rusland. Vejen i baggrunden er en tæt befærdet hovedvej.


I dag begyndte vi en ny runde, hvor vi de næste fire dage spiller de samme fire baner som i sidste uge. I dag "Rancho Charnvee".
Det er altid en spændenede oplevelse at spille en bane anden gang, fordi man så kender de skjulte farer og fordele. Om man så kan udnytte den viden, er en anden sag. Jeg havde en god runde, men har lovet ikke at omtale de andres.
I eftermiddags havde damerne bestilt massage og manicure ved svømmebassinet - mens Gregers og undertegnede cyklede en tur til "købmanden". Du godeste for en rodebutik! Og så lige ved siden af et spritnyt "7-eleven"!
Vi var inde at kigge lidt på en stor tempellignende bygning - overdådigt belagt med guld - eller ihvertfald forgyldt! Det er lidt underligt, at man tilsyneladende ofrer kolosale ressourcer på sådanne bygninger og monumenter - for herefter at lade dem langsomt forfalde - og tillade det frygteligste rod omkring?
Det var hvad jeg havde valgt at vælge for i dag. Godnat!
Carsten

En million flagermus

Om der er en million eller der er to, kan ikke afgøres - men ufatteligt mange flagermus var der. (Klik for forstørrelse).
Efter en lang, sej tur fra nationalparken nåede vi ved solnedgangstid til grotten, hvor der simpelthen boede mindst en million flagermus.
Vi nåede ikke ind i grotten, da det ville kræve en mindre bjergbestigning, og det var der ikke tid til. Men som på er givent signal kom der pludselig en sky af flagermus ud af et hul i bjergvæggen. Og det blev ved og blev ved. Det lignede "sort sol" eller tæt dieselrøg.
I en bølgende stibe hen over trætoppene føj de i tæt formation - først i en fem-ti meter bred stribe, senere i en bredere strøm.
Og rovfuglene kendte deres besøgelsestid. De fik sig et billigt måltid, som de bare kunne dykke ned i og forsyne sig.
Vi kiggede på fænomenet i ca. 20 minutter - men fik at vide, at det varede en times tid, inden grotten var tom. Ufattelige mængder. Og hvordan bliver de enige om starttider, når der er så mange, at de må fordeles over en time? En flyveleder i Kastrup ville gå i koma!
Med venlig hilsen Carsten

Der gik fem mand ind i junglen ...

Søndag var en lang dag. Op kl. 6.45 og hjemme igen ved 19-tiden.
Det var junglen, der trak. I Khao Yai National Park - Thailands største.
Vi blev anbragt i et safarikøretøj og derefter kørt i godt en time ud i landskabet - med høj hastighed - og i bidende kulde. Vi frøs!
Men vi fik varmen igen - og blev iført en slags gamacher, som skulle beskytte mod insekter og alskens kryb. Dog ikke krokodiller!
Vi havde en meget kyndig indfødt guide, som førte os ad mulige og oftest umulige junglestier, hvor vi bl.a stødte på helt friske elefantpøller. Fra vilde elefanter, som var tæt på os - men vi så dem ikke. Men der var i alt fald noget, der puslede! Og det er ikke engang løgn. Guiden fik os til at være musestille meget længe!
Det mest imponerende var de enorme træer, der var ind imellem. Guiden påstod, de var op mod 1.000 år gamle. Det var ikke usandsynligt - de var ihvertfald høje - måske 50-60 meter, måske mere?
Man skulle tro, de havde intelligens, for nogle slog sig sammen tre-fire stykker og voksede helt sammen i toppen, så det ikke gjorde så meget, at termitter åd et af dem op fra neden.
Vi gik meget langt i tæt jungle og hørte en masse lyde. Den mest gennemtrængende var fra den hvidhåndede gibbon-abe. Sikken larm, den lavede.
Stier førte os også langs en flod - og efter nogen søgning fandt vi det vi håbede - en krokodille, som lå og solede sig i flodsengen.
Vi spiste frokostmadpakken i 2300 meters højde, men stadig med en behagelig temperatur.
På hjemturen blev vi igen mørbanket i bagen og frøs med anstand i safaribilen. Vi skulle dog lige en smutvej omkring en "Bat Cave" (flagermusgrotte) på hjemvejen. Se næste afsnit.